pai.JPG

Min opvækst har givet mig en alsidig inspiration til at arbejde med livets blide og barske toner i malerier og skulpturer. Jeg bruger ikke stærke farver i skulpturerne, men foretrækker det rå materiale som understregning af bevægelse og styrke. Jeg bruger materialets råhed som styrken i skulpturen, sammen med det jeg sætter ved, som giver en helhed i den enkelte skulptur. Samme råhed kommer til udtryk i mine malerier – enkel i udtryksform som skaber balance ved hjælp af de enkelte farver. En understregning overført til et maleri.

Min inspirationskilde er det der sker omkring mig – spontanitet og bevarelse af fantasien. Jeg ved aldrig hvad jeg starter på. Det former sig hen ad vejen og afspejler det der optager mig her og nu. Livets mangfoldighed. Ægget som livets kim. Frugtbarheden. Et positivt møde kan give sig udtryk i en livsglædens boble som en masse runde former. Knugende sorg hvor knuden opløses eller åbnes uanset hvad der kommer vil der altid være en lysning på den ene eller den anden måde – en port som åbner sig. 


Naturen er ligeledes en stor inspirationskilde. Jordfarverne i klipperne, naturens råhed og fascinerende kræfter der har skabt den enorme barskhed og det blide i farver og træer. Vesterhavet som kan være stille og blidt for pludselig at rejse sig med utrolige kræfter, vindens udbrud – sådan er det også med os selv og kærligheden.

Hvad min kunst afspejler kan meget klart siges i et citat af Liv Ullmann: "Livet er hvad vi er indvendig når vi er alene".


Besøg

 39614 besøgende

 2 besøgende online